Terapi for Mænd Østerbro

Find retning og styrke i dit liv

Udforsk dit fulde potentiale og opnå dybere forståelse af dig selv og dine relationer via mandeterapi. Jeg har selv gået vejen.


Ring til mig til en afklarende og uforpligtende samtale om et personligt behandlingsforløb.

"Søren har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Han er god og nem at tale med, og jeg er langt mindre vred nu. Jeg ved ikke hvordan han gør det, men Søren kommer med en forståelse og indsigt som jeg ikke har oplevet fra andre terapeuter." 

Mand 64 år

"Tak Søren,

Jeg var vred og usikker, men Jeg har fundet en ny forståelse og klarhed af hvem jeg er.

Og jeg kan nu være ærlig over for mig selv, og selv mærke, når jeg gør noget som ikke er mig." 

Mand 27 år

Individuelt tilpasset terapi, der går i dybden

Oplev en terapi, der er skræddersyet til dig og din unikke livssituation, og som hjælper dig med at opnå dybdegående forandringer.

Handlingsskabende terapi med fokus på resultater

Få redskaber og støtte til at omsætte indsigt til handling, så du kan skabe varige positive ændringer i dit liv.

Erfaring og forståelse fra én mand til en anden

Støt og vejledes af en terapeut, der har gået vejen selv og forstår de unikke udfordringer, som mænd møder i dagligdagen.

Derfor

Mandeterapi - når du vil have klarhed og retning

Hos mig handler mandeterapi om at få styr på det, der fylder – og tage ansvar for den forandring, du ønsker.


Hvis du oplever uro, tvivl, konflikter eller manglende retning, er du langt fra den eneste. Mænd kommer, fordi de føler sig pressede i relationer, på jobbet eller i sig selv.


Vi går ærligt og konkret til værks: Hvad holder dig fast, og hvad skal der til for at komme videre.

Jeg kombinerer samtaler med praktiske øvelser og en klar forståelse af de krav, forventninger og udfordringer mænd står i i dag.


Du får både indsigt og konkrete skridt, der skaber reel bevægelse i dit liv. Du fortjener at være fri til at være dig.


Book din første session, og begynd på den forandring, du måske har udsat længe nok.

Mandearbejde med dokumenterede virkemidler

Jeg benytter kun dokumenterede og effektfulde virkemidler, når vi sammen finder din vej.

Bevidstgørelse om påvirkninger og forståelsen af dem

Vi arbejder med hvad du reelt ønsker og hvem du reelt er, så du finder retning og mening i dit liv. 

Gennem dybdegående samtaler og refleksioner hjælper jeg dig med at skabe klarhed om, hvordan dine tankemønstrer og overrbevisninger påvirker dig, og måske er med til at fastholde dig i mønstre som forhindrer dig i at være den udgave af dig selv du gerne vil være. 

Mønsterafbrydelse og forandringsarbejde

Vi arbejder med at bryde gamle, uhensigtsmæssige handlingsmønstre og skabe plads til nye, mere adaptive strategier. Dette kan omfatte teknikker som kognitiv adfærdsterapi, hvor vi identificerer og udfordrer negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til stress. Ved at implementere nye handlemønstre og reaktioner kan du opnå større kontrol over din stressrespons og skabe varige forandringer i din livsstil.

Re-orientering og personlig udvikling

Gennem arbejdet med re-orientering støtter jeg dig i at opdage nye perspektiver og styrke dit selvindbillede. Vi fokuserer på at udvikle din evne til at håndtere udfordringer og modgang med større ro og beslutsomhed. Og til at du "går efter" det som DU reelt ønsker. Dette sker gennem en kombination af samtaler, hvor vi udforsker din livsretning og personlige værdier, samt konkrete øvelser, der fremmer din personlige vækst og trivsel.

Motivation og handlekraft

Vi arbejder på at styrke din motivation og handlekraft til at implementere positive ændringer i din hverdag. Jeg tilbyder støtte og værktøjer til at opretholde din motivation gennem hele terapiforløbet. Ved at identificere dine personlige drivkræfter og strategier til at overvinde modstand, hjælper jeg dig med at bevare engagementet og momentum i din personlige udvikling.

Kompetenceudvikling og praktiske værktøjer

Jeg tilbyder praktiske værktøjer og øvelser som vil styrke dig i din (kompetence)udvikling, i et forløb der er skræddersyet til dig og dine udfordringer.  Ved at integrere disse værktøjer og øvelser i din daglige rutine, styrker vi din evne til at "være mere dig" - uanset om det handler om at sætte grænser på en sund måde eller turde gå efter noget du har ønsket, eller noget helt tredje. 

Jeg er blevet fri af min vrede

" Jeg har haft store udfordringer med at håndtere min vrede i mange år, men efter at have startet i terapi her, har jeg oplevet en utrolig positiv forandring. Søren har hjulpet mig med at forstå de underliggende årsager til min vrede og givet mig værktøjer til at håndtere den på en sund måde. Jeg føler mig nu mere fri af min vrede og jeg kan bedre være med mine følelser. Jeg kan varmt anbefale Søren til alle, der kæmper med vrede. "

Mand 32 år

"

Det er en virkelig god måde at bruge en time af min søndag på

" Tak for opgaven, og tak for endnu en god session. Det er altid givende at se dig, og jeg mærker stille og roligt fremgang. Det er en virkelig god måde at bruge en del af min søndag på. "

Mand 41 år

"

Nye sider af mig selv - mere mig

" Min vrede havde gjort mig - ja vred, trist og skamfuld. Den påvirkede mit forhold og jeg havde mistet troen på at jeg kunne få det anderledes. Når "vreden kom", så blev jeg til en udgave af mig selv, som jeg ikke er stolt over. Du har hjulpet mig med, at blive mere fri af min vrede, og jeg har opdaget nye sider af mig selv, som jeg havde glemt - eller gemt bort. Jeg føler mig gladere i dag og har det langt bedre med mig selv. "

Mand 56 år

"

Mød Psykoterapeut Søren Nilausen Hedon

Jeg har en vedvarende nysgerrighed på at forstå mig selv og os mennesker dybere. Hvad er mønstrene i mit liv- og i dit liv? Husker du at fejre det som lykkes (bemærker du det)? Lever du sådan som du reelt aller helst vil? Hvem vil du gerne være- eller have mere af? 

Jeg har 30 års ledelseserfaring, eksamineret Psykoterapeut ved ID Academy (Nu Vadum Dahl Instittutet), certificeret tantramassør og leder af  mandegruppeforløb samt supplerende kursus i parterapi.

> Læs mere om mig 

Jeg tror på, at det aldrig er for sent at få et godt liv.

Tag det første skridt mod mere frihed og styrke.

Din personlige transformation begynder her

Faq

Hvad er mandeterapi- og hvordan adskiller det sig fra almindelig terapi?

Mandeterapi er terapi med særligt fokus på de udfordringer, mange mænd oplever: pres, forventninger, relationer, ansvar, identitet og retning i livet. Hos mig arbejder vi konkret, ærligt og uden unødigt terapeutisk sprog. Du får både indsigt og praktiske redskaber, du kan bruge med det samme.

Hvilke problemer hjælper du typisk mænd med?et?

Jeg arbejder med mænd, der oplever uro, tvivl, stress, konflikter, lavt selvværd, ensomhed, problemer i relationer eller manglende retning i livet, og ikke mindst vrede. Kort sagt: alt det, der fylder – også det, du måske ikke taler med andre om.

Hvor hurtigt kan jeg mærke en forskel?

Forandring sker sjældent på én samtale. De fleste oplever en tydelig forskel efter 3–5 samtaler, og mange vælger et længere forløb for at skabe forandring, der holder. Det vigtigste er, at du er villig til at arbejde med det, der kommer op — så skal jeg nok hjælpe dig videre.

Tror du, at du kan hjælpe mig?

Det korte svar er: Det finder vi ud af sammen. Jeg hjælper mænd, der sidder fast i mønstre, konflikter eller følelser, de ikke kan løse alene. Hvis du er villig til at være ærlig og tage de første skridt, kan vi skabe forandring. Ring, så tager vi en uforpligtende snak om din situation.

Hvordan foregår en samtale?

Vi starter med at tale om det, du står i lige nu. Du behøver ikke have styr på alt — du møder bare op som du er. Jeg stiller spørgsmål, udfordrer dig, og hjælper dig med at se dine mønstre tydeligere. Samtalerne er ærlige og fokuseret på at skabe reel bevægelse i dit liv. Du fortæller, hvad der fylder, og jeg hjælper dig med at sætte ord på det, der kan være svært at formulere. Vi arbejder både med samtale, konkrete øvelser og fokus på, hvad der faktisk kan ændres i din hverdag

Kan jeg komme, selvom jeg aldrig har prøvet terapi før?

Ja. Rigtig mange af de mænd, jeg arbejder med, starter i terapi for allerførste gang. Du behøver ikke vide, hvad du skal sige, eller have et klart mål fra start. Det vigtigste er, at du møder op – så tager vi resten sammen. Jeg guider dig igennem processen, og vi arbejder i et tempo, hvor du kan være med uden at føle dig overvælde.

Hjælper du også mænd i parforhold eller skilsmisse?

Ja. Jeg arbejder både med mænd, der står midt i konflikter, brud, jalousi, usikkerhed eller svære mønstre i relationer. Du kan komme alene – også selvom problemet handler om parforholdet.

Er samtalerne fortrolige?

Ja. Alt, hvad du deler i samtalerne, bliver behandlet fortroligt. Det er et trygt rum, hvor du kan tale frit uden at blive dømt. Jeg deler ikke noget med andre — medmindre du selv ønsker det.

Hvor mødes vi?

Vi mødes i min praksis på Østerbro, hvor der er ro, plads og tid til at tale om det, der fylder. Adressen er: Masnedøgade 20, 2 salg, 2100 Østerbro. 

Få minutters gang fra Metro: Poul Henningsnes Plads. Nærmeste S-togs stationer er Ryparken og Svanemøllen. Det er muligt at parkere på gaden. Vær opmærksom på parkeringsafgift. 

Hvis du foretrækker det, tilbyder jeg også samtaler online. Det fungerer overraskende godt for mange — især hvis du bor langt væk eller har en travl hverdag. Du vælger det, der føles mest trygt og praktisk for dig.

Kan det ske online?

Ja. Samtalerne kan sagtens foregå online, hvis det passer bedre ind i din hverdag. Mange oplever faktisk, at online‑samtaler giver mere ro og fleksibilitet. Det vigtigste er, at du føler dig tryg, og at vi kan arbejde ærligt og fokuseret med det, der fylder hos dig.

Hvad koster det?

En individuel samtale koster 1.100 kr. Du betaler fra gang til gang, og der er ingen binding. Det vigtigste er, at du får den hjælp, du har brug for — og at du føler, at samtalerne gør en reel forskel. Du kan også vælge et samtaleforløb for både rabat og mere udvikling.

Kan jeg få en tid hurtigt?

Ofte ja. Særligt hvis du har fleksibilitet i din kalender. Skriv eller ring, så finder vi en tid, der passer dig.

Er det normalt at være i tvivl om terapi er det rigtige for mig?

Ja. Mange mænd overvejer det længe, før de tager kontakt. Tvivlen er en del af processen – og du behøver ikke være sikker, før du starter. Vi tager det ét skridt ad gangen.