Individuelt terapiforløb
8 sessioner til personlig udvikling - Er du klar til at investere i dig selv?
Dette er til dig, der vil arbejde i dybden med dine mønstre, finde dine styrker og skabe varig forandring i dit liv.

Hvad du får
8 individuelle sessioner á 60 minutter.
Et trygt og fortroligt rum med plads til hele dig.
Øvelser og værktøjer du kan bruge i hverdagen - og som faktisk virker.
Fokus på både det, der er svært - og det, der allerede virker for dig.
Terapi er altid et samarbejde.
Du kommer med din livserfaring, dine spørgsmål og dine drømme udfordringer – jeg bidrager med nærvær og faglighed. Sammen skaber vi et rum, hvor du kan vokse, finde retning og tage skridt mod et liv med mere frihed, mening og kraft.
Ressourceorienteret terapi
Vi starter med at undersøge hvad det er du ønsker at ændre i dit liv. Måske er der noget du gerne vil, men får det ikke gjort. Måske kæmper du med vrede. Eller det modsatte - du er aldrig vred og er eminent god til at undgå at gøre det som du selv reelt har lyst til.
Vi arbejder med det, der er svært – men vi stopper ikke der. I terapien har vi også fokus på dine ressourcer, styrker og potentialer. Du er mere end dine udfordringer. I dette forløb får du mulighed for at opdage og styrke det, der allerede bor i dig – din kraft, din retning og din evne til at leve mere frit og ægte.
Hvis du er klar til at tage et skridt i din udvikling, så er du mere end velkommen.
Sådan foregår det
Terapien tager udgangspunkt i Fri Mand Modellen, som består af fem faser, der hjælper dig med at bevæge dig fra fastlåsthed til frihed:
- Klarhed – Du bliver bevidst om, hvor og hvorfor du sidder fast, og hvordan dine selvbilleder fastholder dig i fx vrede, sorg eller skam.
- Accept – Du lærer at blive ven med dine svære sider i stedet for at bekæmpe dem. Her opdager du, at du har modet og magten til at være den, du ønsker.
- Din kraft – Friheden begynder. Du lærer at mærke og rumme dine følelser og omsætte dem til energi og styrke.
- Ærlighed – Du træner i at stå mere ærligt frem – over for dig selv og i dine relationer. Du bliver klarere på, hvem du er, og hvad du vil.
- Frihed – Du smager følelsen af frihed i dit liv. Du står stærkere i dine relationer, kærlighed, seksualitet og livsvalg.
Modellen er ikke bare teori – den er en praktisk vej, vi følger sammen i terapien, så du kan skabe varig forandring i dit liv.
Fri Mand Modellen

Pris
Et individuelt terapiforløb består af 8 sessioner á 60 minutter og koster 7.950,-.
Ved køb af forløbet sparer du 950,- i forhold til enkeltvis booking, hvor prisen pr. session er 1.100,-.
Du får et sammenhængende forløb med kontinuitet, dybde og mulighed for reel forandring. Det er en investering i dig selv, din udvikling og din livskvalitet
Er du klar til at tage første skridt?
Book direkte eller skriv til mig for en gratis afklaringssamtale.
60 92 02 24
soren@hossoren.dk
Hvem er jeg
Hvem er jeg?
Mit navn er Søren Nilausen Hedon. Jeg er uddannet psykoterapeut med særligt fokus på mænds udvikling og trivsel. Gennem mit arbejde – og min egen livsrejse – har jeg set, hvor meget styrke og potentiale der ligger i at turde tage ansvar for vores skyggesider og det, som er svært for os. Og hvor vigtigt det er, at mænd har et trygt rum til at arbejde med det, der gør ondt.
Min tilgang bygger på Fri Mand Modellen, som jeg har udviklet med afsæt i Ken Wilbers integrale teori, mine egne erfaringer og en lang række konkrete værktøjer. Jeg trækker desuden på flere psykologiske retninger – særligt i arbejdet med vrede, relationer og identitet.
